Executive mentorship (1:1)
Alle ledere har en udfordring
Har I arbejdsnarkomaner, soloryttere, eller de ledere som bare ikke evner at nå i mål? Executive mentoring griber fat om lederens svage sider og styrker evnen til at håndtere svære arbejdsmæssige udfordringer
Har du dygtige ledere, som helst vil køre deres eget løb og underprioriterer teamets mål? Ledere, der er så ambitiøse, at de selv løser opgaverne – men burde uddelegere mere? Ledere, som er utroligt inspirerende, men har så travlt med at sætte nye projekter i gang, at de ‘glemmer’ at afslutte det, som de allerede er i gang med?
Flyt lederen fra B til Z
Mange ledere står klar til at gribe forandringer i organisationen, men ganske få ledere tør udfordres på deres personlige forandringsparathed.
Lederes adfærd påvirker imidlertid både ledergruppens dynamik og medarbejderes motivation og engagement. Træner i det personlige lederskab Thomas Anglov har mange års erfaring i at spotte bl.a. egocentreret- og stressrelateret adfærd hos ledere. Lederne får værktøjer, der belyser og konstruktivt fører til en ændring af deres uhensigtsmæssige adfærd.
Et 1:1-forløb med Thomas Anglov udfordrer dine ledere til at bevæge sig
– ikke fra A til B, men fra B til Z. I forløbet udvikler den enkelte leder sig ikke bare på ét område, men på en række områder.
Prikkende og provokerende
Lederen bliver konfronteret med sin egen selvopfattelse – især dér hvor selvopfattelsen ikke stemmer overens med den opfattelse, som andre ledere eller medarbejdere har (lederens ‘blind spot’).
Lederen får en ny og mere nuanceret indsigt i menneskelige adfærdsmønstre – specielt sin egen. Lederen indser, hvorfor forskellige mennesker clasher voldsomt i nogle sammenhænge, mens de samme mennesker i andre sammenhænge fungerer optimalt sammen. Der bliver sat skarpt fokus på de personlige udfordringer, som forhindrer en leder i at ‘performe’ optimalt.
Forløbet
- 5-10 sessioner med teori, øvelser, træning, refleksion og feedback
- Der sættes et mål, og aftales en strategi
- Konkrete værktøjer til brug i hverdagen.